Oscar 2008 Jessica Alba, Cameron Diaz og Jennifer Garner

Hvilken tendens gjorde sig gældende til Oscar-uddelingen år 2008? Don’t overdo, underdo!

Efter nogle sæsoner med glamour, shine og Kim Basinger L.A. Confidential 40er divakrøller, var det naturlige look klart fremherskende på den røde løber i år. Læbestifterne var hudfarvede, håret løst og “tilfældigt”, øjnene havde en lille smule shimmer i dagens anledning, men ellers var tendensen low-key.

Top hår stylisten Adir Abergel for Frederic Fekkai lavede salonens signaturstil, der er det ubesværede, naturlige look i en løs hestehale, blandt andet på Jennifer Garner og Christina Applegate. Andre stjerner, som også dyrkede det “ikke overgjorte” hår var Cameron Diaz, Hillary Swank og Kelly Preston, der også alle bar en meget naturlig makeup. Lidt gloss, men i en hudfarvet tone og heller ikke så meget shimmer på huden, som vi har set tidligere. Gravide Jessica Alba var en af mine hår favoritter. Hun så yndig ud med sine fine (igen “tilfældige”) fletninger. Jeg er dog ikke vildt imponeret over hverken Jennifer Garners eller Jessica Albas smykker – virker de ikke lidt konede?

Læs også: Kig i Jessica Albas makeuppung.
Se mere om de bedst og værst klædte skuespillerinder til Oscar 2008 hos Telegraph.co.uk.